Hvorfor vælge en varmepumpe?
En varmepumpe er en billig måde at udnytte luftens eller jordens energi på til at producere varme og varmt vand. Ifølge Energistyrelsen egne beregninger har en varmepumpe den laveste årlige driftsomkostning på tværs af varmekilder.
En moderne varmepumpe vil automatisk regulere effekten efter den ønsket rumtemperatur baseret på den aktuelle udetemperatur. Så hvis solen skinner og luften er varm, sænker varmepumpen effekten og omvendt skures effekten op, hvis temperaturen falder udenfor. Dette sikrer et optimalt indeklima og et lavt energiforbrug. Herudover kommer varmepumpe nu med internetopkobling - hvilket gør det muligt at styre pumpen selv når du ikke er hjemme.
Hvordan påvirker det boligen?
Skift til en varmepumpe løfter typisk boligens energimærke med 1-2 trin og øger dermed dens markedsværdi markant. Huse med dårlige energimærker er sværere at sælge og opnår generelt lavere priser – særligt i en tid, hvor energipriser og bæredygtighed fylder meget hos boligkøbere.
Som tommelfingerregel svarer én energimærkeforbedring til en konservativ værdistigning på ca. 50.000 kr. på landsgennemsnittet, men i attraktive områder kan stigningen være langt højere. Et typisk parcelhus, der skifter fra gasfyr til luft-til-vand varmepumpe, kan flytte sig fra energimærke E eller D til C eller B, afhængigt af boligens isoleringsstandard.
Derudover signalerer en moderne varmepumpe til potentielle købere, at boligen er fremtidssikret og klar til en grønnere energiforsyning – noget der kun vil veje tungere på boligmarkedet i de kommende år. Book en gratis rådgivning for at høre, hvad en varmepumpe vil betyde for netop din boligs energimærke.
Hvordan påvirker det miljøet?
Udskiftning af et oliefyr med en miljøvenlig varmekilde, har næsten samme effekt som at fjerne 3 biler fra vejene. Det er fordi at varmepumper har den mindste CO2-udledning med 400-700 kg CO2/år, hvilket slår de fossile varmekilder og endda fjernvarme med længder.
Et gasfyr vil typisk udlede mellem 3000 - 5000 kg CO2 per år, og et oliefyr 5000 - 8000 kg CO2 per år.
Hvilke typer varmepumper tilbyder Bodil Energi?
Bodil Energi specialiserer sig primært i luft-til-vand varmepumper, som er den mest efterspurgte type til helårsopvarmning af danske parcelhuse. Disse pumper trækker varmeenergi fra udendørsluften og overfører den til husets vandbårne varmesystem – radiatorer eller gulvvarme – samt til brugsvand. Vi arbejder med Panasonic Aquarea-serien, der konsekvent scorer højt i uafhængige tests på effektivitet, støjniveau og driftsikkerhed.
Panasonic Aquarea er opført på Energistyrelsens Varmepumpeliste, som er et krav for at modtage tilskud fra Varmepumpepuljen. Ud over luft-til-vand kan vi rådgive om luft-til-luft varmepumper, som er velegnede til sommerhuse eller supplerende opvarmning af enkeltrum, samt jordvarmeanlæg, der egner sig til ejendomme med stor grund.
Vi vælger altid model og størrelse ud fra en kombination af din boligs varmebehov, isoleringsstandard, eksisterende varmesystem og budget, så du får den løsning, der giver bedst økonomi på lang sigt.
Hvad er forskellen på varmepumpe luft til luft og luft til vand?
En varmepumpe luft til luft opvarmer og køler luften direkte i rummet ved at udveksle varme med udendørsluften. De er ofte billigere at installere og bruges typisk i sommerhuse eller enkelte rum, men kan ikke lave varmt brugsvand.
En luft-til-vand varmepumpe virker ved at opvarme vandet, som derefter distribueres gennem radiatorer eller gulvvarme, på samme måde som et gasfyr eller fjernvarme gør det. Denne type er velegnet som primær varmekilde i helårsboliger, da den både opvarmer boligen og brugsvandet.
Hvad koster en varmepumpe med installation i 2026?
Prisen på en varmepumpe inklusiv installation i 2026 varierer afhængigt af type, størrelse og boligens behov:
Varmepumpe luft til luft: 10.000 - 30.000 kr.
Luft-til-vand varmepumpe pris: 110.000 - 160.000 kr. inkl. installation
Jordvarmeanlæg: 180.000 - 250.000 kr.
For et hus under 150 m² ligger prisen typisk på 110.000 - 140.000 kr., mens større boliger på 200-300 m² kan koste 150.000 - 200.000 kr. Husk at trække tilskud fra Varmepumpepuljen 2026 på op til 27.000 kr. fra den samlede pris. Bodil Energi tilbyder desuden bankfinansiering med lave renter.
Hvordan foregår installationen af en varmepumpe?
Installation af en luft-til-vand varmepumpe tager typisk 2-3 dage og udføres af Bodil Energis VE-godkendte installatører fra start til slut. Processen begynder med et grundigt tryghedsbesøg, hvor vi gennemgår dit eksisterende varmesystem, tager mål og planlægger placeringen af udedelen.
Selve installationen starter med montering af udedelen på et egnet fundament eller beslag på ydervæggen – vi sikrer korrekt afstand til naboer og åbninger iht. støjreglerne. Der bores gennem ydervæg for rørføring af kølemiddel og el. Indedelen placeres typisk i teknikrum eller kælder og kobles på det eksisterende radiator- eller gulvvarmesystem. Det gamle gasfyr eller oliefyr afkobles og fjernes om nødvendigt.
Til sidst konfigureres styreenheden med optimale indstillinger og tilkobles internettet, så du kan styre anlægget via app. Vi hjælper desuden med ansøgning om tilskud og afmelding af eksisterende brændstofaftaler.
Tilbyder Bodil Energi serviceaftaler for varmepumper?
Ja, Bodil Energi tilbyder serviceaftaler, der sikrer, at din varmepumpe altid kører optimalt og overholder de lovpligtige krav. Ifølge dansk lovgivning skal luft-til-vand varmepumper med en kapacitet over 12 kW gennemgå et lovpligtigt eftersyn hvert år. For anlæg under 12 kW anbefales service hvert andet år for at bevare effektiviteten og garantien.
Et årligt servicebesøg inkluderer typisk kontrol af kølemiddeltryk, rensning af luftfiltre og kondensbakke, gennemgang af styringsenhed og fejllog samt kontrol af elinstallationer. Regelmæssig vedligeholdelse er vigtig, fordi en userviceret varmepumpe gradvist taber effektivitet og kan bruge 10-15 % mere strøm end nødvendigt.
Bodil Energis serviceaftaler giver dig faste priser, prioriteret responstid og ro i sindet. Du kan tilmelde dig en serviceaftale direkte efter installationen ved at kontakte os på kundesupport@bodil.energy – vi sørger for at planlægge og minde dig om de aftalte servicebesøg.
Hvor meget kan jeg spare ved at skifte til en varmepumpe?
Besparelsen ved at skifte til en varmepumpe afhænger primært af din nuværende varmekilde og dit samlede energiforbrug. Skifter du fra oliefyr, er besparelsen typisk 15.000-30.000 kr. om året, svarende til 50-70 % af de nuværende varmeudgifter. Skifter du fra naturgasfyr, er besparelsen typisk 10.000-20.000 kr. om året.
En moderne luft-til-vand varmepumpe med en COP-værdi på 3-5 producerer 3-5 gange mere varmeenergi, end den forbruger i el. Kombinerer du varmepumpen med solceller, reduceres elregningen til pumpen markant, og besparelsen øges yderligere – særligt i forår og sommer, hvor solcellerne dækker meget af pumpeforbruget.
Bodil Energi tilbyder en gratis personlig energirapport med præcise besparelsesberegninger baseret på dit faktiske forbrug og din adresse. Book en gratis rådgivning og se dit specifikke sparepotentiale.
Hvor meget tilskud kan jeg få til en varmepumpe i 2026?
I 2026 kan du få op til 27.000 kr. i tilskud fra Varmepumpepuljen til installation af en luft-til-vand varmepumpe eller jordvarmepumpe. Tilskuddet gælder for helårsboliger, der skifter fra oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel. Din bolig må ikke ligge i et fjernvarmeområde.
Ansøgningen foregår digitalt via Energistyrelsen efter først-til-mølle-princippet. Bodil Energi hjælper dig med hele ansøgningsprocessen.
Hvilken varmepumpe er bedst i test 2026?
Blandt de bedste luft-til-vand varmepumper i 2026 er Panasonic Aquarea, Viessmann Vitocal serien og Bosch Compress – alle med høj SCOP-værdi og lavt støjniveau.
Bodil Energi arbejder med Panasonic Aquarea-serien og Bosch Compress serien, som konsekvent scorer højt i uafhængige tests og er godkendt på Energistyrelsens Varmepumpeliste. Vi vælger altid modeller ud fra en kombination af effektivitet, driftssikkerhed og pris, så du får den bedste varmepumpe til netop dit hjem.
Hvor meget strøm bruger en varmepumpe?
En luft-til-vand varmepumpe bruger typisk 3.000 - 6.000 kWh el om året for et gennemsnitligt dansk parcelhus. Det svarer til en årlig strømudgift på ca. 6.000 - 12.000 kr. ved en elpris på ca. 2 kr./kWh.
Til sammenligning producerer varmepumpen 3-5 gange mere varmeenergi end den el, den forbruger (COP-værdi). Kombinerer du varmepumpen med solceller, kan du reducere elforbruget yderligere og gøre driften næsten gratis i sommermånederne.
Kan en varmepumpe køle mit hus om sommeren?
Ja, flere moderne luft-til-vand varmepumper har en indbygget kølefunktion. Panasonic Aquarea-serien, som Bodil Energi tilbyder, kan levere både opvarmning om vinteren og køling om sommeren.
Kølingen sker ved at køre systemet i "reverse" – varmepumpen trækker varme ud af boligen og sender den udenfor. Det giver et behageligt indeklima hele året rundt uden behov for separat aircondition.
Varmepumpe vs fjernvarme – hvad er bedst?
Valget mellem varmepumpe og fjernvarme afhænger af din situation. En varmepumpe giver dig fuld kontrol over din opvarmning, uafhængighed fra forsyningsselskaber og mulighed for at kombinere med solceller. Fjernvarme er bekvemt men har stigende priser og kræver tilslutning.
Hvis du bor uden for fjernvarmeområde, er en luft-til-vand varmepumpe den mest økonomiske løsning. Selv i fjernvarmeområder kan en varmepumpe give lavere driftsomkostninger – typisk 10.000-20.000 kr. billigere pr. år end olie/gas.
Hvad er forskellen på en monoblok og split varmepumpe?
En monoblok varmepumpe har alle komponenter samlet i udedelen – det gør installationen enklere og billigere, da der ikke skal trækkes kølerør ind i huset. En split varmepumpe har derimod en udedel og en indedel forbundet med kølerør, hvilket kræver en F-gas certificeret installatør.
Monoblok-modeller er blevet den foretrukne løsning i Danmark og bruges af Bodil Energi, da de er nemmere at installere, vedligeholde og typisk har lavere installationsomkostninger.
Hvad sker der efter min varmepumpe er installeret?
Når din varmepumpe er installeret og klar til brug, modtager du en besked fra vores kundesystem – tillykke med din nye varmepumpe! I ugerne op til og efter installationen modtager du en serie e-mails med praktisk information: guide til styreenheden og appen, tjekliste over næste skridt og links til relevante tilmeldinger og ansøgninger. Tjek din spam-mappe, hvis du ikke ser dem i indbakken.
En af vores medarbejdere ringer desuden til dig efter installationen for at sikre, at varmepumpen kører korrekt og at du er tilfreds med forløbet. Det er normalt at have spørgsmål i de første dage – er der fx den rette rumtemperatur? Kører den stille nok? Producerer den nok varmt vand?
Vi er her til at besvare alle dine spørgsmål. Herunder finder du en oversigt over de vigtigste handlinger, du bør tage i de første uger efter installationen.
Hvilke trin skal jeg huske efter installationen?
Her er de vigtigste ting, du skal huske at gøre:
Lær din varmepumpe at kende: Spørg os for en manual hvis du ikke har modtaget den med i din levering, for Samsung kan den findes her: brugermanualen.
Afmeld gas (hvis relevant): Har du tidligere haft gas? Afmeld det her.
Opdater varmekilde på BBR: Du skal registrere din nye varmekilde her.
Søg refusion af el: Kontakt dit elselskab, som hjælper dig med dette.
Få udbetalt tilskud (hvis relevant): Har du modtaget tilskud? Udbetaling kan klares her.
Tegn en lovpligtig serviceaftale: Hvis du ønsker, at vi skal stå for den lovpligtige årlige serviceaftale, kan du skrive til os på kundesupport@bodil.energy så hjælper vi dig videre.
Hvordan kan jeg give feedback på min oplevelse?
Vi sender dig en e-mail efter installationen, hvor du får mulighed for at anmelde os på Trustpilot eller Google, og vi sætter stor pris på, at du tager dig tid til at dele din oplevelse. Din feedback hjælper os med at forbedre vores service løbende og giver nye kunder mulighed for at læse ægte erfaringer fra rigtige brugere. Det tager kun 2-3 minutter og betyder meget.
Har du haft en god oplevelse med Bodil Energi, er du selvfølgelig også varmt velkommen til at anbefale os til venner, familie og naboer – mange kunder finder os via personlige anbefalinger.
Skulle der omvendt være noget, du ikke er tilfreds med, vil vi meget gerne høre fra dig direkte på kundesupport@bodil.energy, inden du skriver en anmeldelse, så vi har mulighed for at hjælpe og gøre det godt igen.
Hvad gør jeg, hvis jeg har spørgsmål eller brug for hjælp?
Har du spørgsmål eller brug for assistance med din nye varmepumpe, er du altid meget velkommen til at kontakte os – vi er her for at hjælpe, også efter installationen er færdig. Vores kundesupportteam kan hjælpe dig med tekniske spørgsmål om varmepumpen, indstillinger af styreenheden, spørgsmål om serviceaftale og praktiske opgaver som afmelding af gas og ansøgning om elrefusion.
Send en e-mail til kundesupport@bodil.energy og beskriv dit spørgsmål, og vi vender typisk tilbage samme hverdag. Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os direkte.
Opstår der tekniske problemer – som fejlkoder, usædvanlige lyde eller manglende varmt vand – anbefaler vi at kontakte os hurtigst muligt. Notér eventuelle fejlkoder på styreenheden og tag gerne et foto af displayet, da det hjælper vores teknikere med at diagnosticere problemet hurtigt og præcist.